Climate Connection 2008 Smart Move Dagbog 2009 Power Puzzle 2007 Nano Quest 2006

 

Den 23. maj: 2010:

Teknisk: Vi bygger stadigvæk på nye værktøjer. Det ser nu til at vi kan komme ned på kun at skulle køre 2 kørsler. I dag blev der også taget billeder af de mange forskellige værktøjer, og nu skal vi bare have skrevet vores tekniske præsentation.

Teoretisk: Så blev vore luftskib endelig helt færdigt.

Kage: Dorthe og Jesper havde negerboller med og Ejner havde kage med

 

Den 22. maj: 2010: I dag blev der bygget flere nye værktøjer. Det er ikke dem alle der virker helt så godt

 

 

Den 16. maj: 2010: Motto: Hvis det virker... så byg det om :D

Teoretisk: Sidste søndag blev vi rigtig glade, da vi kom ned på 4 min. og 50 sek, men i dag, uden at snakke meget hurtigere kom vi ned på 4 min. og 44 sek! Det er jo sygt :) samtidig er den nye model også blevet færdig, og den ser fantastisk ud!! Godt gået^^

Teknisk: Som "mottoet" siger, hvis det virker så byg det om! Vi blev ved med at køre 400, og efter et par gange blev vi enige om, at det skulle bygges om. Vi har jo alligevel 2 uger endnu!! Et helt nyt værktøj fik liv i dag, og et af dem vi brugte i forvejen blev moderniseret lidt :p Og det virker faktisk

Kage: Vores Daude (Dorthe) havde fødselsdag i dag... TILLYKKE... så hun havde taget noget fødselsdagskage med, og lidt slik... mmm;)

ku' ik: desværre kunne Mads2, Jesper og Kresten ikke komme i dag...  

 

Den 9. maj: 2010: Så er vi godt i gang!

Teoretisk: sådan da! det er sådan det skal gøres. Vi har aldig kunne komme under de 5 min. og det ville vi ellers gerne (vi har ca. 5 min. i Istanbul). Og så lige pludselig... vi sluttede præcis på 5 min., og self. skulle vi lige prøve igen. Det var perfekt (men vi skal ikke snakke hurtigere) vi kom helt ned på 4 min. og 50 sek. Og så prøvede vi heller ikke mere, for nu gik det jo lige så godt :)

Teknisk: I dag kan man godt sige at 3 nye værktøjer/ideer blev født. Vi har efterhånden 5 værktøjer til hver mission. Vi prøver også at fusionere vores missioner, så to bliver til en ^^

Teamwork: I dag havde vi glæden af at lege med små bolde! Meningen var så, at vi kun med hjælp af sugerør og teamwork, skulle få nogle bolde op på et papir med nogle ringe :D det var meget sjovt

Kage: Benjamin (Nicole og LilleSøsters far) havde holdt fødselsdag lørdag, med sønderjysk kaffebord, og der var jo lige nogle kager tilovers, så dem havde han med. ^^ mmmm....

Ku' ik': i dag manglede vi kun vores 2 junior vejledere og vores vejleder Kresten... 

 

 

Den 2. maj: 2010: Hmm... hvis vi har en måned tilbage, så kan vi da lige så godt bygge noget nyt værktøj ^^

Teoretisk: fordi der er 2 der ikke kan komme med, bliver vi nødt til at bytte lidt rundt på rollerne... det gik rigti
gt godt!! Allerede anden gang vi øvede var vi nede på 5.25!! super^^

Teknisk: okey alle sammen... NY STRATEGI!! til jer der kommer til Istanbul, hver klar til en overr
askelse! ^^

Teamwork: vi er i gang med at bygge nogle nye modeller til Pit og teoretisk^^ sp
ændende

Kage: Berit havde 2 fantastiske lagkager med!! De var så store at vi blev n
ødt til at spise 2 gange! Heldigvis var der hjælp at hente, for på øverste etage var nogle rare damer i gang med at flette pilekurve. De hjalp til med at spise kagerne!!  
 
Kun' ik': Nicolai, Sidsel, Mads 2x og Kresten kunne desværre ikke komme i dag :'( ØV

 


Den 25. april: 2010: nxt møde ^^

I dag mødes vi, for at få snakket omkring vores "nye" tur, og hvor mange der kunne komme med... det ser meget lyst ud for holdet lige nu. I dag kørte Lasse og Victor deres første 400 point hjem. Ellers blev der kun lavet noget inde ved robotten... :D ... vi bygger om igen!!!!! yay ^^

Kage: Berit havde heldigvis taget en rigtig god drømme kage med, og det satte godt gang i vores (drømme) tanker :)

Kunne ikke: Nicolai var den eneste der desværre ikke kunne komme... 



Den 17. april: 2010:
Følg vores tur til FLL OEC i Istanbul via dette link til vores rejsedagbog.

 

Den 16. april: 2010: Kys frøen og du får dig en prins. Det lykkedes ikke helt men nu kører vi 400 point

Der er afrejse i morgen og det ser ud til at vi starter med at strande i Hamborg på grund af lava skyen fra vulkanudbruddet i Island.

 

Den 13. april: 2010: Til Idea Conference hos  LEGO i Billund

Vi var inviteret til Idea conference hos LEGO i Billund.

Det var os en stor fornøjelse at deltage

Vi skulle vise og fortælle alle LEGO’s gæster om FLL. Virkelig spændende.

Det var en hel fantastisk dag. Anne, Dorthe, Nicole, Charlotte, Carsten, Kresten og Berit tog afsted til Billund. Vi ankom ca. 9.30 og fik hurtigt bygget robot-banen op og fik helium i begge blimps.

Hanne modtog os med en flot gave. En stor Lego frø fyldt med slik. Frøen skal hjem og stå i vores klublokale. Dog uden slik, for det spiste vi!!

Robotten blev sat på banen og efter nogle små justeringer i programmet kørte den. Robotten kørte flere gange 400 point.

Der blev vist og fortalt om robotten. Vores luftskibe trak også en del opmærksomhed. Der var også mange, som ville høre om FLL og vores teoretisk opgave med at flytte store ting med luftskibe.

Vi fik talt med en masse mennesker, bl.a. Kjeld og Thomas Kirk Christiansen, Jørgen Vig Knudstorp og mange andre gæster fra mange forskellige virksomheder. Der blev talt både dansk og engelsk og tysk.

Der var også en del professionelle modelbyggere. Dirk Denoyelle havde bl.a. Bygget en model og et billede af sig selv. Cool.

Til konferencen var der også muligt at deltage i forskellige workshops og høre foredrag.

Pigerne fandt nogle flotte sofa’er hos Lego som de aboslut måtte prøve.

Legoland band spillede til afslutningen.

 
 

På vej hjem spiste vi på McDonalds. 

 

Den 10.-11. apr. 2010: Vi er nu endelig ved at være klar med robotten og kan nu køre hele banen på 70 sekunder. Vi er også holdt op med at bygge flere værktøjer og har brugt tiden på at skære endnu mere af den samlede tid.

Samarbejde: I dag lavede vi en samarbejdsøvelse hvor vi skulle flytte nogle Lego bolde ved hjælp af nogle stykker papir. Boldene skulle flyttes fra den ene ende af gymnastiksalen til den anden ende. Det var mega sjov. 

Kage: Kresten skulle have kage med men han kunne ikke komme og derfor kom Grete med kage. En rigtig god kage som Kresten desværre gik glip af.

Kunne ikke: Charlotte og Nicole kunne ikke komme fordi Nicole skulle konfirmeres. Kresten kunne heller ikke komme.

 

Den 5. apr. 2010: I dag byggede vi 2 nye værktøjer og fik næsten det hele til at køre. Vi gjorder det lidt mere spændende ved at placere påskeæg i stedet for loopsene ^^

Dorthe havde taget muffins med :) mmmm....!!

 

Den 4. apr. 2010: I dag havde vi infomøde med det sidste om vores tur til Istanbul

Teoretisk: Man skulle ikke tro det var muligt men vi bliver bedre og bedre for hver gang. :)

Teknisk: Vi byggede endnu en gang om på værktøjerne. :D

Underholdning: I stedet for at synge, laver vi dans i pitten.

Kage: Charlotte havde to vidunderlige kager med. ^^

Kunne ikke: Anna og Mads B. kunne desværre ikke komme. :(

 

Den 1. apr. 2010: I dag da vi ankom opdagede vi at alt vores LEGO var væk, og vinduet var blevet knust... Det var mega forfærdeligt og vi aner ikke hvad vi skal gøre, nogen har stjålet alt vores LEGO og vores robotter.....(APRILSNAR!!!!!!) Robotten samt vores LEGO har det super godt!! Selvfølgelig blev der endnu engang lavet om, i dag var det dog kun 2 værktøjer der blev lavet om, og 2 andre blev kombineret!  

Kage: Berit havde en SUPER LÆKKER kage med!!! mm...

Der var også sat webcam op, så alle de hold medlemmer og forældre der ikke var der kunne se med :).

Alle i stjernelokalet faldt pladask i, da Ejner lavede en Aprilsnar med dem. HA, HA siger Ejner

 

Den 27-28. mar. 2010: "Hvorfor bruge over 8 uger på noget vi lige har gjort på 2 dage?" (dagens sætning)

Teoretisk: Vi øver og øver og øver... og det bliver stadig bedre og bedre ;)

Teknisk: Okey, vi har nu en sej robot, 2 nye værktøjer, 2 rekonstruerede værktøj og 4 nye programmer (alt det blev lavet på 2 dage)!! Og bedst af alt det virker!!!!! ^^

Kage: Lørdag havde Benjamin (Nicole og Lottes far) en super drømme kage med, og søndag bød Sidsel på lækker brunsvir :) 

Teamwork: Vi fik alle bind for øjnene og så skulle vi finde et reb. Når vi havde fundet rebet skulle vi lave et kvadrat... det var ikke så let som man skulle tro :)

Kunne ikke: Anna og Mads B. kunne ikke være med til NXT Weekend

Gæster: Vi fik et par tøser som gæster der gerne ville hjælpe lidt til, Viktors lillesøster Mie og Jansens kusine Sissel

Der er blevet lavet en masse ting til Istanbul, både pit og "give a way"s, samt masser af sjove hatte^^
Det har været en rigtig sjov weekend og vi har nået så meget!!

 

Den 14. mar. 2010: Vi kan da blive ved!!

Teoretisk: I dag var der nogle der bogstaveligt talt terpede den teoretiske, sådan at de kan næsten alles tekster... Så er vi forberedt på næsten hvad som helst Istanbul kan byde på, fx. hvis nogen skulle blive dårlig!! :)

Teknisk: Det går rigtigt godt med de 2 nye robotter, og nu går det også hurtigere, men vi opdagede noget knap så godt også... vi havde 2 af vores oprindelige robot - den vi kører med og så en reserve - reserven blev bygget om til en af de nye... vores "køre" robot blev desværre også bygget om. Så nu har vi 3 nye og hvad så med værktøjerne... (de kan heldigvis tilpasses^^)
Vejleders kommentar: Man kan da heller ikke få lov til at være glad længe af gangen... (programmet gik også ned) (((GOD DAG)))

Kage: I dag var det Viktors tur til at have kage med, og hold da fast hvor var den god!!!!

Underholdning: YES!!! nu er sangen fundet! og dansen er halvvejs på plads. ISTANBUL GLÆD JER TIL AT SE HVAD VI KAN!!!!!!!!!

Kunne ikke: I dag måtte vi desværre undvære Nicolai, Dorthe, Mads og Ejner :'(

Ekstra: Bram'erne legede frisør... med legoklodser!!!!!!!!! ^^     

 

Den 7. mar. 2010: I dag var en "start over day" igen!!

Teoretisk: vi var ikke så mange i dag, så vi øvede ikke, men vi er også ved at have helt styr på det.

Teknisk: Hmm... vi kan klare banen, hvad skal vi så lave... yay, vi bygger 2 nye robotter, og vi planlægger at bruge den af de 3 vi har der virker bedst og sikrest! Vi fik også leget med kanoner.

Team: der blev lavet videre på folderne om os og om Danmark

Kage: Nicole havde 2 rigtig gode kager med i dag, det gik helt i M&M's!

Kunne ik: I dag manglede Nicolai, Lasse og Sidsel

 

Den 28. feb. 2010: Vi er gået i sort!!!!

I dag blev der indviet et nyt familie-medlem, en ny NXT'er. Vores nye medlem er SORT og ser rigtig sej ud.

Teoretisk: I dag øvede vi den igennem 2 gange, og det blev bedre gang for gang. Vi skar faktisk 30 sek. af fra den 1 gang til den anden.

Teknisk: Vi er begyndt at rette det sidste til på værktøjerne, det ser godt ud efterhånden. Vi er også begyndt at oversætte, og lære nogle af de ord, vi skal bruge til præsentation.

Team: der bliver lavet foldere, og en sjov præsentation omkring Danmark.

Kage: Mmmm... Nicolai havde en fantastisk ananaskage med i dag... Med blå glasur!

Kunne ikke: I dag manglede vi Anna, Jesper og Mads! 


Den 24. feb. 2010:

I dag havde vi fint besøg fra Lego i Billund som gerne ville høre noget om hvordan vi arbejder med FLL her i vores klub. Der kom ikke mindre end 14 personer og vi havde nogle virkelig hyggelige timer sammen hvor der blev snakket rigtig meget NXT'er og FIRST Lego League.

Vi fremlagde også vores teoretiske opgave for gæsterne (på engelsk), og der blev også stillet spørgsmål på engelsk.

Der blev selvfølgelig også tid til kage som Ejner havde taget med.

 

Den 20-21. feb. 2010:  Get together :)

Denne weekend er blevet brugt på at få holdet godt smedet sammen, lære hinandens svage og stærke sider, og i det hele taget bare at vide lidt mere om hinanden. Vi har i hvert fået lavet mange teamwork øvelser.

Teoretisk: Den teoretiske blev øvet meget både lørdag og søndag, vi fik "øvet" et helt minut af :) Da vi ikke var fuldtallig begge dage, lærte vi også at supplere for hinanden. Det er godt vi fik det øvet, hvis nu der er en der bliver syg i Istanbul! Vi er ved at få godt styr på vores engelske ord, og udtagelse.

Teamwork: Vi startede med en øvelse der gik ud på, at vi skulle stille os i en række efter hvem der var født først (ældst bagerst). MEEEENNN... vi måtte ikke snakke sammen. Det viste sig vi kender hinanden så godt, at det ikke tog mere end 5 min. (MAX.). Øvelse nr. 2 var at vi skulle krydse en "flod". Vi var fem på hvert hold. Vi havde kun 3 stykker A4-papir. Det var 100 gange sværere end vi troede. Vi fandt hurtigt ud af mange forskellige måde at komme over på den anden side. Den 3. øvelse var, at vi skulle bygge 3 forskellige figurer med 6 klodser. Der var ingen af figurerne på de 2 hold der var ens :) Vi har også fået pyntet vores robot-rum, med mange billeder fra de år NXT Generation har deltaget i FLL. Robot-rummet er blevet rigtig flot.

Mad: Aftensmaden stod på lav-selv-burger. Aften kaffen/dessert var is + kage = Mega lækkert!!!!!
Morgenmaden næste dag var rundstykker/boller og KAGE!!! ^^ Nice

Kage: Berit havde en lækker chokolade kage med lørdag, og søndag kom Lasses mor forbi med dejlige fastelavnsboller!!

Kunne ikke: I disse dage måtte vi desværre undværer (lørdag) Viktor og Anna (søndag) Sidsel, Anna og Ejner...

2 forældre blev sent i krybe-kælderen - de er endnu ikke vent tilbage, men nu har vi da gratis, trådløs internet :D

 

Den 14. feb. 2010:  Day Off :D

I dag kom Nicolai tilbage, og det fik banen at mærke... det endte med at vejledere måtte bygge den igen bagefter. Han fik ødelagt noget inde i konstruktionen, som visse af os troede var umuligt! I dag var en teamwork dag. Vi har bl.a. fået bygget ny robot :)

Kage: Jens havde taget de berømte Valentin Fastelavnsboller med, og så endda på valentinsdag^^

Kunne ikke: Desværre var der hele 5 der ikke kunne komme, Anna, Anne, Viktor, Lasse og juniorvejleder Mads :'( 

 

Den 6-7. feb. 2010:  YES!! NXT weekend :D

Teoretisk: Der bliver øvet en masse, og rettet godt til... den første gang vi prøvede lød det lidt sjovt,  men det var jo også første gang vi øvede den engelske tekst! Eller gik det meget godt!!!!

Teknisk: Sådan... hvad skal vi nu lave resten af tiden? Hmm... nyt værktøj? Det er gået rigtig godt! :D

Kage: lørdagskagen var en mega god kage fra Jesper! og Mads havde en dejlig søndagskage med :D

Kunne ikke: Det var kun Nicolai der desværre ikke kunne komme, men vi tænkte på ham... ^^

Teamwork: MADLAVNING!! (lørdag aften) Vi blev delt op på 3 hold: forret - hovedret - dessert. Forretten bestod af indbagt laks og mini pizzaer! Hovedretten var græsk lammekød, og græsk salat! Dessert var "tag selv", med meget forskelligt tilbehør, softice og flødeskum! Alt i alt: LÆKKERT!!!

MEGA HYGGELIG NXT WEEKEND!!! HVORNÅR ER DEN NÆSTE?  

 

Den 31. jan. 2010:  I dag blev der lavet menu til næste weekend, og denne gang er det mad fra Grækenland  J

Teoretisk: Så mangler der kun meget lidt at blive oversat!!! GO oversættere!!!

Teknisk: Hele 2. mission blev gjort færdige i dag... og nyt værktøj igen ^^ (programmet gik ned igen)

Kage: Vores lillebror Jens havde en fantastisk chokolade kage med i dag... men glasuren var det bedste, det var mega flot!!!!

Kunne ikke: Denne gang måtte vi desværre undvære både Nicolai og Mads

Teamwork: I dag blev vi delt op i 2 hold. Hvert hold skulle bygge et tårn, det skulle være højt og blive mindre og mindre i tykkelsen... vi endte lige.... :) GO NXT Generation!!!!

 

Den 24. jan. 2010: I dag er der blevet snakket rigtig meget omkring turen, og nyhederne bliver bare bedre og bedre J

Teoretisk: Der værste ved at have en super lang og meget detaljeret opgave er når den skal oversættes… men det går da fremad^^ Nogle af ordene står ikke engang i ordbogen, se det er et problem!! Men vi deler dem bare og oversætter så hvert enkelt ord… (det er ikke altid det lyder helt rigtigt J)

Teknisk: Hvis det bliver ved på denne her måde kommer vi ingen vegne… Der bliver lavet nye taktikker og løsninger hele tiden. Vi har snart 1 mia. til det samme program!!!! Bortset fra at programmerings programmet hele tiden går ned, og ikke gider gemme, så går det rigtig godt! J

Kage: I dag var det så Dorthes tur! Det var en super god kage. Og for at det ikke skal være løgn var der blåt glasur, med lyserøde kugler J mm… Under middagen gav Anne Vibe og Carsten (vejleder/hendes far) et show… det var mega sjovt ^^

Kunne ikke: Der var HELE 2 der ikke kunne komme… Det var Nicolai og Ejner der desværre ikke kunne i dag, men så var der også mere kage :D

 

Den 10. jan. 2010: Teoretisk: I dag blev der oversat rigtig meget, men det var ikke alt der var lige let. Samtidig med at der blev oversat øvede vi os også på det der skulle siges. Det er lige før nogen kan det meste udenad^^

Teknisk: I dag blev der arbejdet med mission 1 og 3. Til mission 1 blev der lavet et fedt, nyt værktøj som også virkede (for det meste). Til mission 3 blev der bygget på 2 modeller – en helt ny, med helt ny taktik. Den anden er vores første værktøj, men med nye forbedringer^^

Kage: Anna havde taget 2 mega gode kager med. En fra Italien, den lignede en kæmpe muffin mmm… den anden var den klassiske drømmekage… sov godt NXT^^

Underholdning: Vi fandt ud af hvordan vi skulle se ud på scenen!!!

Kunne ikke komme: I dag var det kun vores juniorvejleder Jesper der havde for mange lektier ;)

 

Den 3. jan. 2010: Første møde i det nye år

Vi startede ud med at snakke om resultater fra Skandinavisk finale, og så hørte vi også nogle foruroligende informationer om Istanbul… toiletterne dernede er kun huller og man skal betale… vi mente at så måtte vi selv gå rundt med toiletter (på en eller anden måde)^^
Vi lavede en brainstorm af alt der skulle laves inden Istanbul.

Teoretisk: Mange begyndte at oversætte, men der var nogen andre der havde booket rummet med computere, så vi havde ikke så lang tid med computerne… der var heldigvis nogen der havde bærbar med^^

Teknisk: Alle var med til at finde nye ideer, og vi lavede en liste med alle ideerne… hvis robotfolkene nu løb tør for ideer. Der blev også bygget mange nye modeller, og lavet nye taktikker… nu for vi se om de holder^^

Teamwork: Dagens opgave var at hver skulle samle enten en brandmand eller en kok (+tilbehør, og efter manual)… men vi måtte ikke åbne posen med legoklodserne... de skulle samles i posen… og der var luft i posen!!!! TAK for det vejledere!!!! ^^ Blandt drengene blev Nicolai først færdig, og blandt pigerne Nicole

Kage: Anne Vibe havde ikke bare 2 kager med i dag, men også 2 super gode! Brunsvir og Chokoladekage^^

Kunne ikke komme: Anna var på ferie i et andet land og havde lidt svært ved at komme hjem^^

 

Den 2. dec. 2009

Stor nyhed. Vi har fået at vide, at vi er gået videre, men vejlederne ville ikke fortælle, hvor vi skal hen. Vi må selv finde ud af det ved hjælp af en masse billeder med sjove tekster og link på vores hjemmeside. Dorthe var i øvrigt den hurtigste til at sende en SMS.

Vi skal deltage i Open European Championship i Istanbul til April 2010. FEDT

Mens ellers holder vi juleferie resten af december og den 3. januar 2010 giver vi den fuld gas igen.

GOD JUL og GODT NYTÅR til jer alle.

 

Den 29. nov. 2009

Vi sover længe. Det er vel fortjent.
Kl. 8.00 er der morgenmad på hotellet og kl. 9 er der afgang til Danmark.
Der venter os igen en lang køretur på 925 km og 11 timer.
Turen hjem går fint. I Ejner’s bil er humøret meget højt. Lone spejder konstant efter elge og hun finder såmænd både en meget ”stille elg” samt 2 lyslevende i en Elg-park. Hvem har mon kysset en elg?
Hos Carsten prøver Lasse, Victor, Anne, Anne og Dorthe, at finde så mange ord som muligt der starter med El(g). Berit bidrager også. Det gik der faktisk flere timer med.
Frokosten bliver indtaget ved Elgparken.
Aftensmaden får vi i Odense på den gyldne Måge (McDonalds)
Slut på endnu en skandinavisk finale og starten på et nyt kapitel.

 

Den 28. nov. 2009 Skandinavisk Finale i Eskilstuna (se billederne her)

Spænding. Tidlig op. Vaskes og få tøj på og over på hotellet for at spise morgenmad.
Kl. 7.50 var vi inde i Eskilstuna ved sportshallen. Dørene var stadig lukket, så vi stod i kø uden for døren og sang for alle de andre frysende folk.
Præcis kl. 8 blev døren åbnet og vi gik op til pitområdet. Robotkørerne fandt robot og værktøjer klar og øvede på øvebanen.
De øvrige satte resten af pitten op med de store lastbiler og vindmølledele, brochurer og slik.
 
Kl. 9 var der indmarch og åbningsceremoni. Vi trak Victor ind i trækvognen og havde vores luftskib med. Det så vældig flot ud.
Efter åbningsceremonien skyndte vi os tilbage i pitområdet, for at gøre klar til den tekniske præsentation.
Kl. 9.50 stod vi klar ved lokale 1 i kælderen. Lokalet var et meget lille omklædningsrum. Der var næsten ikke plads til publikum!!
Vi spurgte dommeren, Ole, om vi måtte fremlægge robot for den ene dommer og programmering for den anden. Det svarede han NEJ til.
Han sagde, at det var kun ham som dømte, den anden tog kun notater!! og i øvrigt, så sagde han, at det var ham som stillede spørgsmålene.
 
Præsentationen gik ikke helt som ønsket. da vi synes at dommeren stillede spørgsmål hele tiden, og vi fik ikke lov til at fortælle det vi havde forberedt og pludselig var de 10 min. gået.
Tilbage til pit-området og gøre klar til 1. runde i robotkørslen.
kl. 10.14 stod vi klar på bane 2A.
En dårlig runde kun 165 point. Robotten tabte rampen og nåede ikke ind i cirklen.
 
Teoretisk præsentation var kl. 10.38.
Alle gik i kælderen til teorilokalet, troede vi. Men hvor var Lasse?; en forældre løb tilbage til pit-området og fandt ham.
Så var vi alle meget klar og godt forberedte.
Det kørte bare helt perfekt. Alle kunne deres tekster og visse deres ting.
Luftskibet fløj elegant rundt i det fine store lokale, hvor præsentationen fandt sted.
Vi overholdt også tiden på de 5 min.
Charlotte spugte dommerne om der var spørgsmål; Den svenske dommer spurgte om noget, men vi kunne ikke forstå svensk og spurgte Ejner om han kunne oversætte. Ej heller Ejner havde forstået spørgsmålet og så spurgte vi den danske dommer, om hun ville oversætte, men ej heller hun havde forstået hvad hun sagde. Så det endte med, hun måtte stille et andet spørgsmål og det kunne Nicolai svare på, for det var jo det han lige havde sagt under præsentationen. Den norske dommer stillede også et spørgsmål, lidt svært at forstå igen. Men den danske kunne vi da forstå. Tak Ursula.
Det var næsten ved at være pinligt.
Herefter var der ikke mere at vise, og vi kunne gå ud igen med en rigtigt god fornemmelse, af at vi havde lavet noget rigtigt godt.
 
Efter teoretisk var der tid til, at gå rundt og se lidt på de andre holds pit og snakke med de andre hold.
 
Kl. 11.40 havde vi show. Vi sang en sang og dansede. Der var mange hold der lavede nogle virkelig flotte og kreative shows.
 
Lige efter show skulle vi på banen igen med robotten. Virkelig spændende. Vi måtte have mange flere point, hvis vi ville videre til næste runde.
Kl. 11.49 er Prinsesse Dorthe og Prins Nicolai igen klar.
Denne kørsel var bedre end den første, 320 point. Men sikkert ikke nok til at komme videre på. Men der en chance mere.
 
13.12 Pitpræsentation.
2 dommere kommer og ser på vores pit og vi fortæller om vores projekt og lidt om samarbejde. Vi aflevere vores egne foldere om teamwork, men vi når desværre ikke at fortælle ret meget om, hvordan vi samarbejder og har fordelt rollerne og hjælper hinanden. Vi har brugt for langt tid på, at fortælle om projektet.
Dette viser også bedømmelserne bagefter.
 
13.55 Tid til 3. og afgørende robot kørsel.
Alle er meget spændte og nervøse. Denne gang skal det gå godt. Helst 400 point.
Men vi mister et par ringe og får kun 365 point.
Vi ligger på en samlet 6. plads og er med i kvartfinalen. Hurra.
15.05. Kvartfinalen. Med i kvartfinalen er følgende hold:
1.The Rise Of GKC 400
2.Junior Kids 400
3.Korgen Lego Locos 400
4.Barnevognsracerne 380
5.The Blue Dragons 370
6.NXT Generation 365
7.De Energiske 365
8.Lego Warriors 360
Resultatet af kvartfinalen bliver, at GKC (390), Jun.Kids(400), De energiske(400) og NXT Gen(360). går videre til semifinalen.
I Semifinalen er vi uheldig og mister den røde nøgle og kan dermed ikke hente den orange og dermed får vi kun 380 og GKC og Jun.Kids kører begge 400 point og de skal kæmpe om 1 og 2. pladsen. Vi bliver samlet set nr. 3 i robotkonkurrence. Hvilket også er ganske imponerende, set i lys af den meget dårlige start.
 
Alle konkurrencer er slut og nu mangler kun den mest spændende del. Præmieoverrækkelsen. Hvem mon vinder hvad?
Vi blev nomineret til programmeringsprisen som Erik’s hold fra Randers vandt.
og så kom uddelingen af indsigtsprisen. de nominerede er; NXT Generation, Pro Riders og Korgen Lego Locos. Vinderen er NXT Generation.
Yes, vi vandt den eftertragtede indsigtspris.
Og vi var også nomineret til Championprisen. Denne pris gik til GKC.
Med indsigtsprisen og nomineringen er vi sikret en plads i enten Atlanta, Taiwan eller Istanbul.
Vejlederne kunne bagefter fortælle, at nogle af dem godt vidste, resultatet, da de allerede lå på Internettet 1½ time før prisuddelingen.!!! godt at de kunne tie stille så længe.
Om aftenen er vi til discotek og de voksne på restaurant. Senere tager vi alle hjem til hytterne og hygger os.

 

Den 27. nov. 2009

Kl. 06.00 afgang til Eskilstuna.
23 personer i 4 biler.
Det var en meget lang tur. Ca. 925 km og 11 timers kørsel.
Vi holdt pauser undervejs med medbragte madpakker.
Vi ankom kl. 17 til Vilsta Sportshotell, hvor vi havde lejet 4 hytter. Efter indkvartering tog vil ind til skolen, for at checke ind og spise.
Bagefter tog vi over i sportshallen og satte pit op og hilste på nogle af de andre hold.
Robotkørerne var på banerne for, at kalibrere lysfølerne. Robotten kom aldrig ud af basen, pga. meget stærke projektører, som lavede skygger. Der blev snakket med de bane-ansvarlige og det blev besluttet, at slukke for projektørerne og tænde lyset i hallen i stedet for. Så kunne både vores robot og de andre hold som også have problemer også køre.
Kl. 21 kørte vi tilbage til hytterne og de voksne fik aftensmad (pizza) og vi hyggede os og gik tidligt i seng, for at være friske til lørdag. GODNAT.

 

Den 26. nov. 2009:

Sidst aften inden vi skal af sted til Skandinavisk finale i Eskilstuna i Sverige.
Der var åben allerede fra kl. 17, hvor de første kom, for at lave de sidste rettelser på værktøjer og øve robotkørslen.
Det ser ikke helt skidt ud, men der er stadig lidt problemer. Den er ikke helt stabil!!
Kl. 19 kom de sidste for at være med til at pakke bilerne.

 

Den 25. nov. 2009:

Den tekniske beskrivelse blev gjort færdig også selv om der stadig bygges lidt om.
I morgen bliver den printet og samlet til en bog.
 
Dorthe og Nicolai prøver tidskørsler og det lykkes at køre 400 point på under 2 minutter. Bare vi også gør det i Eskilstuna

 

Den 24. nov. 2009:  

Det er utrolig svært at få skrevet den tekniske beskrivelse færdig, når der hele tiden bliver bygget om på værktøjerne. Men Charlotte gør et godt forsøg og retter konstant i teksten, alt efter hvordan tingene nu ser ud og hvad de gør.
 
Robotten har problemer med at at komme over dynamometeret.
Det er ikke så godt, Nicolai arbejder på problemet.

 

Den 22. november 2009: Teoretisk: Det er blevet gjort færdigt, og øvet igennem en sidste gang, det går fantastisk^^

Teknisk: YES! Det lykkedes^^ hold til Skandinavisk, I kan bare glæde jer til at se hvad vi kan^^ men resten er en hemmelighed... ;)

Kage: Nicolai havde en appelsinkage med, og den smagte mega godt^^

Kunne ikke: WOW! vi var her alle idag

Underholdning: Der blev lavet dans i dag, og alle på holdet glæder sig virkelig til at vise alle andre det^^

Vi er klar til Skandinavisk!

 

Den 21. november 2009: Teoretisk: De forskellige modeller blev lavet færdige, Og nu er vi klar til at fremlægge i morgen.

Teknisk: Når vi arbejder hårdt giver det pote, og vi arbejder rigtig hårdt. Det 3. værktøj blev lavet (næsten) færdigt, og programmeret. Men Mindstorms var virkelig dum, det gik hele tiden ned, og vi nåede aldrig at få det hele gemt. Det værste var til sidst, hvor det virkede og da vi skal til at gemme skriver den "save failed"!

Pit: Vi prøvede at stille pitten op, og den ser fantastisk ud. Alle der kommer i Sverige kan bare glæde sig, og i må med glæde komme forbi og se. 

Kage: Benjamin (Nicole og Charlottes far) havde taget æbleskiver med, mmm... de fik ikke nogen med hjem^^

Kunne ikke: Anna, Anne og Mads (junior vejleder) var her desværre ikke i dag.

Aftensmad: fordi vi arbejdede længe i går fik vi også, hjemmelavet aftensmad, Hotdog, mmm... godt lavet^^

 

Den 15. november 2009: Første møde efter finalen i Nordborg

Teoretisk: Teksten blev kortet af, og så skulle det bare øves og øves og øves^^

Teknisk: Der blev lavet backup af alle værktøjer, fordi vi havde tænkt os det hele skulle bygges om… men det er ikke så let, som forventet^^

Underholdning: I dag blev der ved taget beslutning om hvad vi vil fremvise, som show i Sverige^^   

Kage: Vores vejleder Berit havde lavet en dejlig øl kage, og tro det eller ej, der VAR øl i^^ den smagte rigtig godt^^

Teamwork: Vi fik et nyt medlem i dag, hun hedder Anna, og hun skal nok falde godt til^^

Kunne ikke i dag: … wow! Vi var her faktisk alle sammen^^

 

Den 7. nov. 2009 Finale i Nordals Idrætscenter.

Endelig kom den store finale dag som vi har glædet os rigtig meget til. Vi var godt klar over, at igen i år ville der blive hård kamp om pokalerne og mange af de andre hold var godt forberedte og især TEP – The Eckerbergs Programmers gav den virkelig gas, men det gjorde vi også og det lykkedes da også igen at få Champion prisen med hjem til Stevning.
Der var desværre 2 hold fra en efterskole, som måtte melde afbud på grund af influenza. 50 elever ud af 96 var syge.
 
Vi fik lavet en rigtig flot pit, hvor vi præsenterede vores projekt, teamet og havde en flot udstilling med særtransporter. Den var godt besøgt.
I de indledende runder gik robot kørslen rigtig godt. 1. runde giver 400 point, anden runde 350 point, og 3. runde også 350 point. Herefter 375 og igen 400 point. Semifinale 400 og 380 point. Finalen kom til at stå mellem os og TEP. Første finalerunde kørte robotten ikke særligt godt. Lyssensoren sad ikke korrekt og så kunne robotten ikke finde ud af basen. Det gav kun 145 point. TEP fik 310 point.
En meget spændende situation. Nicolai fik hurtigt repareret lyssensoren og var klar til sidste finalerunde, hvor robotten kørte 400 point. TEP’s robot havde en meget dårlig kørsel, den ville bare ingenting. De fik kun 115 point. Slutstillingen blev 545 mod 425. En utrolig nervepirrende finale for alle i hele hallen.
I den tekniske fremlæggelse kørte Jens og Charlotte rundt med dommerne i programmeringen. De fik fortalt alt om det hele.
Alle de andre på holdet skulle fortælle de andre 4 dommere om robotten, værktøjer og viste hvordan det hele kørte. Alle deltog aktivt i fremlæggelsen.
Det var en rigtig god præsentation og alle var glade.
 
Lige efter skulle holdet til teoretisk præsentation  (ingen pause).
Den teoretiske præsentation gik rigtig godt. Dommerne var meget over-raskede over alle effekterne under præsentationen. Alle kunne deres tekst og ingen virkede nervøse.
Vi havde det faktisk rigtigt sjovt og vi grinede sammen med dommerne.
 
Vi lavede også show og Quiz på scenen og den heldige vinder blev Line, som var besøgene i hallen og en dreng fra et af de andre FLL hold. De vandt hver en stor æske LEGO og var glade.
 
Til præmieoverrækkelsen fik vi i alt 6 priser:
Programmeringsprisen
Indsigtsprisen
Konstruktionsprisen
Konkurrentprisen
1. robotkonkurrence-prisen samt
den flotte championspris, som giver os lov til at komme til Eskilstuna.

 

Alt i alt en rigtig god dag som sluttede med after party hjemme hos Nicolai og Sidsel.
Alle holddeltagere, søskende og forældre var samlet. Vi havde det mega sjovt.
Der blev også snakket om turen til Eskilstuna i Sverige og fundet overnatnings-muligheder i Sverige. Der blev aftalt hvem der skal med ud over holdet og vejlederne.
 
Mange blev så trætte, at de tog hjem tidligt mens andre faldt i søvn med mobilen på sofaen. Det er hårdt arbejde at deltage i FLL ;-)
 
Vi fortsætter med vores FLL arbejde næste søndag. Vi holder lige et par dage fri, for at få indhentet de forsømte lektier.
 

Den 31. Oktober – 1. November 2009: En mega fed ”laaaang FLL Weekend”. Da vi mødes lørdag kl. 10, var det starten på en effektiv og sjov weekend.

Teoretisk: Den blev gjort færdig og øvet 1 milliard gange (mindst^^)! Den er blevet rigtig god og den er vær at fremlægge for dommerne i næste uge. Da forældrene så det om søndagen blev de meget stolte af os^^

Teknisk: Lørdag aften blev vi enige om at vi havde brug for en ny robot, og der med også nye programmer^^ det var ikke alle der synes det var den bedste ide, men det var meget sjovt. Om natten byggede vi den tilbage igen, så der ikke var nogen der fik mareridt. Søndag fandt vi vores kører og nu skal der øves.

Underholdning: Det hele blevet øvet igennem og nu er vi klar!   

Kage: Lørdag havde Sidsel en skøn æblekage med, og der var masser af flødeskum^^
Søndag var det Dorthes tur, og hun havde en dejlig, eksotisk Ananas-kage med^^

Teamwork: VI SKAL LEVE SAMMEN I 2 DAGE ER DET IKKE NOK^^ det må have været pit opstilling der var teamwork øvelsen, det tog os over 45 min. at blive enige^^ GO NXT GENERATION!!

Det har været en hyggelig weekend hvor der er blevet arbejdet en masse. Og vi glæder os rigtig meget til konkurrencen i Nordborg og håber at alle andre, både supportere og hold er lige så spændte som vi er^^

HELD OG LYKKE ALLE SAMMEN!!!!!!!!!!!!

 

25. oktober 2009: Dagen startede med at vi var på besøg hos Torben Rafn og høre lidt om en af transport mulighederne i Danmark. Det var et godt + til den teoretiske^^

Teoretisk: I dag blev der snakket om vores præsentation og om vi manglede noget, og om det var sat rigtigt op.

Teknisk: Flere justeringer, og så bare en masse prøvekørsler.

Pit: I dag prøvede vi at sætte pitten op. Den er rigtig flot.

Kunne ikke komme: Mads og Nicolai

Kage: Nicole havde taget drømme kage med i dag, så nu er vi sikre på at sove/drømme sødt i nat^^

Vi vil gerne sige tusind tak fordi vi måtte komme over og se noget om Danmarks transporter^^

 

24. oktober 2009: fra 8.00 til 20.00

Teoretisk: I dag blev den teoretiske færdig, men vi mangler lige de sidste informationer som vi får i morgen. Vi fik den øvet igennem et par gange, så vi kan vise det i morgen. Det tog 12 min. Der blev også lavet nogle modeller m.m. til præsentation^^

Teknisk: Sådan! Nogle få finjusteringer og så er den der. Det mest geniale er at vi har 2 robotter og vi programmere den vi IK’ skal bruge…

Kunne ikke komme: Nicolai og Mads (Kresten kom den sidste time^^)

Pit: Der blev lavet plakater m.m.

Kage: I dag var der hele 4 måltider: Vi startede med fælles morgenmad, dernæst middagsmad, kage, og så aftensmad. I dag var det Viktor der havde kage med, den var så god, at der ikke var mange der fik over 3 stykker pizza, nogen fik kun et.

Dagens overraskelse: Viktor kom med et brækket ben, det gav ideen til en lille spøg, som kan læses ved dette link:  
Vi fik også besøg i dag, 2 nysgerrige drenge, Jens og Johannes, der elsker LEGO og gerne ville se hvad FLL var^^

 

18. Oktober 2009: Teoretisk: I dag blev der kigget rigtig meget på den teoretiske. Vi snakkede om hvad der manglede i vores præsentation, og hvordan den skulle fremlægges. Der var rigtig mange gode ideer, og til sidst fik vi sammensat en fantastik præsentations måde^^

Teknisk: Så er den der næsten… vi skal bare lige om hjørnet^^ Der er blevet programmeret en del i dag.  Der er også blevet bygget en ny robot, og den er rigtig hurtig…

Kage: Lille Mads havde en dejlig chokoladekage med, han fik ikke noget kage med hjem igen^^. Den var så god at vi alle mente at det var en "ommer".

Kunne ikke: I dag var det Dorthe og Jesper’s tur til at være på ferie

Overraskelser: I dag fik vi både besøg af vores gamle junior-vejleder Susanne, og vores tidligere holdkammerat Martin, og hans far. Det var dejligt at se dem igen.
Vores Junior-vejleder Mads var blevet korthåret, men det var også pænt til ham^^  

 

11. Oktober 2009: Teoretisk: Vi søgte endnu mere information på nettet om specialtransport af stort og tungt gods. Vi fandt mange gode informationer inde på Danmarks statistik. Vi fik også skrevet til Vestas for at få flere oplysninger fra dem om transport af vindmøller. Der blev også skrevet en drejebog til vores fremlæggelse.

Teknisk: Det går rigtig godt med løsning af af opgaverne på banen og tror alle at vi kan komme tæt på 400 point indenfor de 2½ minut.

Teamwork: I gymnastik salen spillede vi bold med nogle rigtig store bolde. Det var hårdt men rigtig sjovt.

Kage: Lasse havde taget en dejlig Chokoladekage med. den havde dog ingen hjørner til stor ærgelse for Carsten.

Manglede: I dag manglede Charlotte og Nicole som var taget på efterårsferie

 

10. Oktober 2009: Teoretisk: I dag mødtes nogle af holddeltagerne med Mads fra Vestas for en snak om vores teoretiske opgave. Vi fik set nogle meget interessante modeller.

 

4. Oktober 2009: Teoretisk: I dag blev der fundet en masse ny information, og en masse kreative forslag til hvordan det skal fremlægges. Det ser indtil videre ud til at blive en rigtig god fremlæggelse^^

Teknisk: Det ene værktøj blev skrottet, sammen med programmet, og så begyndte vi helt fra bunden. Det nye værktøj blev hundrede gange bedre og det nye program virker meget bedre^^ 

Teamwork: vi skulle samle noget vi skal bruge til vores fremlæggelse.

Kage: jens tog chokoladekage med i dag ^^ og den var rigtig god

Manglede: I dag kunne Viktor ikke komme

 

25. - 27. September 2009: I weekenden har NXT Generation været i Billund på LEGO fabrikken, til familie dag, for at vise hvad det er vi og mange andre bruger LEGO til.

Fredag: Vi ankom til LEGOLAND Village ca. kl. 18. Vores værelser var rigtig flotte og der var masser af Duplo LEGO til at lege med. Til aftensmad var der buffet og til dessert var der "tag selv is", mmm.... Efter maden skulle vi en tur i Billund Bad, det var rigtig sjovt, og vådt. ^^

Lørdag og søndag: Vi udstillede på LEGO fabrikken fra kl. 9 - 19. I løbet af de her dage har vi fået mange gode tips til banen, og vi fik prøvet mange forskellige ting og løsninger af. Der blev også  kigget lidt på den teoretiske opgave, men frem for alt fik vi fortalt mange mennesker om FLL og NXT robotten. Der var nogle NXT'er + computere til rådighed så vi fik lært mange gæster at programmere. Vi mødtes også med en af vores gode venner, Kjeld Kirk Kristiansen, som var forbi og hilse på os.

 

20. September 2009: I dag arbejdede vi mest på den teoretiske opgave.

Teoretisk: Vi fik snakket om en masse i dag. Vi har fundet vores emne (ca.) og udforsket mulighederne. Der er også blevet fundet kontakt personer, og nu venter vi spændt på svar.

Teknisk: I dag fik vi bygget en kopi af vores robot så vi nu har 2 robotter (hvis vi nu uheldigvis tabte den anden^^), ellers snakkede vi om banen og løsninger.

Kagen: I dag var der pæretærte, og sjældent har man set Kresten (vejleder) spise så meget kage^^

Underholdning: Vi har fundet ud af hvad vi vil lave, og vi  har også fundet en sang.

Teamwork: Dagens teamwork øvelse gik ud på at lave en præsentation, show m.m. ud fra nogle tegninger vi havde lavet^^ det var sjovt.

 

12. September 2009: Så er FLL officielt i gang!

Teoretisk: I dag var dagen hvor den teoretiske opgave blev offentliggjort. Kl. 13.00 sad hele holdet og læste samt snakkede om opgaven, og der er allerede en masse ideer.

Teknisk: Banen blev kigget godt igennem... Ideerne blev udtænkt... Vi fandt en strategi... og nu er vi i gang med at bygge! Cartsen: som jeg ser det kan vi nu løse banen på 1 minut og 10 sek!

"Kage": I dag var der toast! 

I dag kl. 15 holdt vi generalforsamling, hvor vi fik kage^^

 

6. September 2009: Første møde i den nye sæson med tema Smart Move. Der kom 4 nye medlemmer i dag, Victor, Jens, Niklas, og Lasse. Vi startede med at skille alt det gamle Lego fra sidste år og sortere alle klodserne.
Vi har også modtaget banen og klodserne til banen og vi fik bygget alle elementerne til banen. En meget spændende bane.

Broen var meget svær at bygge, men med fælles hjælp lykkes det omsider efter en hel time.
I kagepausen (hvor vi spiste klodsekage) snakkede vi om, hvordan man løser FLL opgaven og fik forklaret de nye en hel masse omkring at løse projektopgaven og hvem der kan hjælpe med oplysninger f.eks. eksperter eller via Internet. Vi kiggede på hvad et power point show er.
Vi har læst opgavebeskrivelserne på den engelske og tyske hjemmeside.
Vi afsluttede den sidste time med at snakke strategi for at løse opgaverne på banen.
Der blev også snakket om forskellig design på robotten og hvordan evt. værktøjer kunne se ud.
Til næste gang går alle hjem og tænker over strategi.